
Alt er helt åbent og transparent
Hvor tjener 21-5 sine penge?
21-5 tjener sine penge tre steder:
Etableringshonorar
Når vi stifter en ny forening, modtager vi et honorar. Honoraret er en procentdel af det samlede indskud fra familierne.
Honoraret dækker arbejdet med at samle 21 familier, finde og købe fem attraktive boliger, forestå renoveringer, møbleringer og klargøre boligerne til brug.
Honoraret er en del af den pris man betaler for sin andel, det kommer således ikke oveni prisen. Vi er således udelukkende honoreret gennem familiernes indskud, hvilket gør, at vi er 100% uafhængige af hvilke boliger vi køber, så vi kan fokusere på at skabe størst mulig værdi for vores familier.
Administrationshonorar
Når boligerne er i drift, betaler foreningen et årligt administrationshonorar, som indgår i fællesudgifterne. Honoraret dækker den daglige drift via lokale leverandører, økonomistyring, vedligehold og opdatering af membersite og bookingsystemet samt løbende kommunikation med familierne.
Fra stiftelsen er foreningerne knyttet til os i tre år, hvorefter samarbejdet kan opsiges fra begge sider. Indtil nu er ingen forening ”flyttet hjemmefra”, og vores mål er, at ingen nogensinde skulle ønske det.
Gensalg
Når en familie ønsker at sælge sin andel, hjælper vi med processen. Man kan selv finde en ny familie, men vi hjælper langt de fleste med det. Finder vi en ny køber, modtager vi et honorar af salget. Uanset hvem der finder køberen, modtager vi et administrationsgebyr for at få den nye køber ind på foreningens dokumenter og platforme. På den måde sikrer vi, at gensalget foregår smidigt og trygt for alle parter.
Alle honorarer fremgår tydeligt af foreningens aftale fra starten. Dermed er alt fuldstændigt åbent og transparent, og man ved præcis, hvad man siger ja til, når man melder sig til en 21-5 forening.
